Automatisering og industriservice - to sider af samme sag
Automatisering
Værktøjer til automatisering og styring af produktionsprocesserne udvikler sig med rivende fart. PLC-, SRO- og SCADA-anlæg og PC-styringer gør det muligt at automatisere proces-serne og øge produktiviteten. Sammen med de tilstandsbaserede vedligeholdelsesværktøjer sikres en hurtig diagnosticering og udbedring af alle former for forstyrrelser og fejl.
Mange standarder
Styrings- og kontrolsystemer til industrien findes i dag i flere udgaver og sammensætninger, end at nogen enkeltperson kan magte det hele. Derfor har hver "industribus" og system sine eksperter i TS-gruppens landsdækkende netværk. Uanset hvilken standard der vælges, så er det for os afgørende, at løsningen udvikles og tilpasses vores kunders behov.
Vedligeholdelse
Ny teknik har for længst gjort den havaribaserede "breakdown" vedligeholdelsesmetode alt for kostbar. Også den forebyggende vedligeholdelse er for dyr, fordi udskiftninger af sliddele sker som planlagte aktiviteter, og ikke som følge af maskinens/ komponentens faktiske tilstand. Tilstandsbaserede udskiftninger tager udgangspunkt i maskinernes og komponenternes faktiske tilstand, men tager ikke højde for de mulige anlægsforbedringer, der kan opnås ved at anvende ny teknik.
Forbedringer via vedligeholdelse
Ifølge vores vedligeholdelsesfilosofi skal enhver udskiftning af maskine eller komponent indeholde et element af forbedring, hvor det er teknisk muligt ... og økonomisk fordelagtigt. Vi anvender værktøjer som termografi, vibrationsmåling, ultralyd og laseropretning til at vurdere, hvornår det vil kunne betale sig at foretage en anlægsforbedring. Den systematiske anvendelse af tilstandsbaserede vedligeholdelsesværktøjer sikrer en hurtig diagnosticering og forhindrer driftsforstyrrelser og fejl.
Total industriservice
En serviceaftale med det lokale TS-center sikrer, at vedligeholdelseskronerne bliver brugt til at øge produktiviteten og nedbringe driftsomkostningerne.


| Nyt lovforslag skal sikre kvalitet i vedvarende energianlæg |
| Danske boligejere skal have sikkerhed for, at når de investerer i et vedvarende energianlæg i hjemmet – f.eks. solvarme, jordvarme eller solel – så er installationen kvalitetsmæssigt i top og anlæggets driftsøkonomi i orden. Læs Mere |
| Danskerne vil energirenovere mere i 2012 |
| I 2011 var de danske boligejere vilde med at energirenovere, og meget tyder på, at tendensen fortsætter gennem 2012. Læs Mere |
| Elforbruget til hjemmecomputere er fordoblet |
| Computere i danske hjem bruger årligt samlet set strøm svarende til knap 700 millioner kr. Det er en fordobling i elforbruget på mindre end 10 år. Fordoblingen af elforbruget skyldes, at vi får flere og flere computere i hjemmet, og det er især stationære computere, der får elmåleren til at tælle hurtigt. Det viser helt nye tal fra Dansk Energi. Læs Mere |


